Poling, stel & kredsløb — Svejseudstyr & teknik

Svejsestrømmen løber i et lukket kredsløb: fra maskinen gennem slangepakken til , gennem emnet, via stelkablet tilbage til maskinen. Lyder simpelt — men netop i den kæde sidder de hyppigste værkstedsfejl, som man giver maskinen skylden for, selv om de ligger i kablerne.

Kabeltværsnittet

Den gyldne regel: Kabeltværsnittet skal passe til maskinens maksimale strømstyrke. Er kablet for tyndt, eller er klemmen underdimensioneret, opstår der en enorm modstand ved overgangene. Resultatet: Kablet begynder at gløde, brænder i værste fald igennem, eller en stelmagnet mister sin holdekraft på grund af varmen. En 200-A-maskine skal have et tilsvarende tykt kabel — ikke det tynde fra en 80-A-kompaktmaskine.

Stel tæt på

Sæt stelklemmen eller stelmagneten altid så tæt på fugen som muligt. Enhver svejsestrøm skaber et stærkt elektromagnetisk felt. Hænger du stellet flere meter væk, tvinger du strømmen en kæmpe omvej gennem emnet — og (Arc Blow) slår til: begynder at hvisle og danse, går ud eller sprøjter til siden. Især ved jævnstrøm og høje strømme bliver det et reelt problem.

Polingen

Jævnstrøm (DC) har to poler, og de gør en forskel:

• TIG: Stel skal på pluspolen, brænderen på minuspolen (elektrode minus, DC−). Størstedelen af varmen går ned i emnet, og indtrængningen bliver dyb.

• MAG/MIG: Oftest pluspol på tråden (DC+) for dyb indtrængning — den præcise poling står i trådens svejsedatablad.

• Elektrodesvejsning (SMAW): Afhængigt af elektrodetypen DC+ (basisk, cellulose) eller også AC (rutil) — påtrykket på elektroden angiver den tilladte poling.

Pas på ved moderne invertere: Mange har symmetriske bøsninger, der ser ens ud (oprindeligt tænkt til elektrodesvejsning). Er symbolet slidt, hjælper det ved TIG at kigge på gasstikket — det sidder altid umiddelbart ved siden af minuspolen.

Lønnen for disse tre detaljer: en rolig, stabil , ren indtrængning og ingen brændte kabler. Kredsløbet er grundlaget, som alt andet bygger på.