MAG/MIG-svejsning — Svejseprocesser

MAG og MIG er søskende: Begge bruger en endeløs , der kommer fra spolen, smelter i og lægger sig selv i svejsningen. Forskellen ligger i :

• MAG (): Gassen er aktiv — eller en argon-CO₂-blanding. Den reagerer med smelten. MAG er standardmetoden til ulegerede og lavlegerede stål.

• MIG (): Gassen er inert — argon eller helium, reagerer ikke. MIG bruges til aluminium, kobber og højlegerede stål.

Den store fordel frem for TIG: Hastighed og økonomi. Hånden er fri, og lange svejsninger kan køres i ét træk. Derfor er MAG/MIG arbejdshesten i enhver smedje, i stålkonstruktion og i serieproduktion.

Trådfremføring: 2 ruller eller 4 ruller?

Tråden skubbes af en motor via ruller fra spolen gennem slangebundtet til brænderen. Det er her, den første skillevej ligger:

• 2-rulle-drev: Én drevet rulle og én trykrulle. Kompakt og billig — rækker til massiv ståltråd. Men tråden gribes kun ét sted; ved modstand i slangebundtet glider den igennem.

• 4-rulle-drev: To drevne ruller griber tråden to modsatte steder. Markant mere fremføringskraft og bedre styring. Et must til bløde tråde (aluminium, ) og til lange eller stærkt bøjede slangebundter, hvor friktionsmodstanden er stor.

Sjælen: Hvilken føring til hvilken tråd?

I slangebundtet løber tråden gennem en føring — sjælen (også kaldet liner). Hvilken du har brug for, afhænger af tråden:

• Stålsjæl (spiralliner): Robust stålspiral til massiv ståltråd. Tråden løber rent, sjælen holder længe.

• Teflon- eller plastiksjæl: Til aluminium- og rustfri ståltråd. Alu er blødt — i en stålsjæl slides spåner af, som stopper sjælen og giver porer i svejsningen. Plastsjælen skåner tråden.

• CFK-/nylon-sjæl: Let og friktionssvag, til lange, stramt bøjede slangebundter og tynde tråde.

Husk: Ståltråd i stålsjælen, blød tråd (alu, ) i plastik- eller teflonsjælen — ellers kæmper du med fremføringsproblemer og porer.

Trådtykkelse og den nødvendige energi

Hvilken trådtykkelse du vælger, afgør den nødvendige energi — altså svejsestrømmen og afsmeltningsydelsen. Som grove retningslinjer for massiv ståltråd (argon/CO₂):

• 0,6 mm: ca. 40–120 A — tyndplade, karrosseri, tynde profiler.

• 0,8 mm: ca. 60–180 A — plade 1–3 mm, standarden i håndværket.

• 1,0 mm: ca. 80–240 A — 3–6 mm, allrounderen.

• 1,2 mm: ca. 120–320 A — 6–15 mm, stålkonstruktion og tykke tværsnit.

• 1,6 mm: ca. 200–450 A — tykke plader, høj afsmeltningsydelse, ofte som .

Den egentlige styrestørrelse er : Mere tråd per minut betyder mere strøm og mere energi. Tykkere tråd giver mere afsmeltningsydelse ved samme strøm, men kræver også mere energi for overhovedet at smelte — derfor hører der et passende strømområde til hver tråddiameter.

Overgangstypen — hvordan tråden drypper ned i badet

• : Ved høj effekt løsner tråden som en fin dråbestrøm. Dyb indbrænding, høj afsmeltningsydelse — til tykke plader og vandrette svejsninger.

• Kortlysbuen: Ved lav effekt dykker tråden kort ned i badet, smelter og tænder igen. Sprøjtesvag, god til tynde plader og tvangspositioner.

• : Strømmen pulserer kontrolleret — én dråbe per puls. Sprøjtefri som TIG, men hurtigere. Ideel til alu, rustfrit stål og tvangspositioner.

Ud over massivtråden findes med pulverfyld — den danner slagger, forbedrer svejseoverfladen og egner sig til tykkere tværsnit og udendørs montage.

Grænserne: MAG/MIG er følsom over for træk (gasskyggen bryder sammen, der opstår porer) og tilgiver mindre end SMAW, hvad angår rust, og snavs. Til bærende svejsninger i stålkonstruktion gælder i øvrigt den certificerede svejseanvisning.