Fjeder- & lejrstål
50CrV4 og 100Cr6: høj , vanskelig
AI generated Fjederstål og lejrstål er trimmet til højeste styrke og . Fjederstål som 50CrV4 kræver en meget høj , lejrstål som 100Cr6 næsten 1 % . Begge er dårligt svejsbare – ødelægger deres særlige egenskaber.
Fjederstål og lejrstål er specialisterne til højeste belastning: den ene fjeder millioner af gange uden at brække, den anden ruller under høj last uden at blive slidt. Begge opnår deres egenskaber gennem højt og målrettet varmebehandling – og netop det gør dem til problembørnene ved .
Fjederstål som har et mellemhøjt kulstofindhold (omkring 0,5 %) plus silicium, og . Silicium hæver – en fjeder skal kunne spændes langt uden at deformeres permanent. Dertil kommer høj : Fjederen skal overleve millioner af lastskift. Der anvendes hærdning og anløbning til en struktur af anløbet .
Lejrstål som er med næsten 1 % de mest kulstofholdige stål overhovedet. Efter er de ekstremt hårde og – netop det et kugleleje har brug for. Det høje gør dem dog også ekstremt og dermed brandfarlige ved : Selv svejsevarmen hærder til sprødt .
Ved gælder den samme sandhed for begge: Man svejser dem egentlig ikke. En fjeder, der er blevet svejset et sted, brækker der – svejsesømmen er en kærv, og kærver er døden for enhver fjeder. At svejse et hærdet leje betyder at ødelægge dets og risikere revner. Hvor det ikke kan undgås, hjælper kun , brintfattig og øjeblikkelig – vel vidende at de oprindelige egenskaber ved sømmen aldrig igen nås fuldt ud.