Refraktær- & specialmetaller
, , tantal, Niobium og kobolt – materialer til ekstreme forhold
AI generated Refraktærmetaller som , , tantal og Niobium smelter først ved ekstremt høje temperaturer. Sammen med kobolt dækker de nicher: glødetråde, højtemperaturovne, elektronik og slidbeskyttelse. De er dyre, svære at svejse og kræver specialviden.
Refraktærmetallerne er ekstremisterne i det periodiske system. smelter først ved 3422 °C – det højeste smeltepunkt af alle metaller –, ved 2623 °C, og tantal ligger også langt over 2400 °C. Du kender fra glødetråden i en glødepære og fra ved TIG-, fra højtemperaturovne, tantal fra elektronik (kondensatorer), Niobium fra superledere og turbiner.
hører ikke til refraktærmetallerne, men til specialmetallerne, som du møder i praksis: Som base i stellite-legeringer tjener det til slidbeskyttelse. Stellite-påsvejsninger beskytter ventilsæder, skærekanter og slibeværktøjer mod afslidning – pålagt med påsvejsning eller plasmasprøjtning.
Hvorfor er disse materialer så svære at svejse? Tre grunde. For det første forsprøgningen: Refraktærmetaller bliver sprøde ved høj temperatur i nærvær af ilt og kvælstof – og danner sprøde oxider, som nedbryder korngrænserne. kan derfor kun foregå under perfekt eller i vakuum. For det andet rekrystallisationen: Ved grovner kornet i , og såvel som mister derved deres – af en sej tråd bliver et glashårdt, skørt emne. For det tredje prisen: Disse metaller er dyre, fejl er dyre, og metoderne (elektronstråle, vakuum) er specialteknik.
I praksis møder du disse materialer ved mest kun indirekte – som i din TIG-pistol eller som stellite-belægning, som du reparerer. Direkte af - eller molybdændele forbeholdes specialister med elektronstråle- eller vakuumteknik.