Støbegods af stål
Støbte stålemner: egen struktur, egen svejsningsegenskab
AI generated Støbegods af stål er stål, der støbes i en form i stedet for at blive valset – med grovkornet støbestruktur, hulrum og . Det er let at svejse, men støbestrukturen kræver og omhu. Typisk er kabinetter, koblinger og geardele.
Støbegods af stål er materialet mellem valset stål og støbejern: Det har sammensætningen som stål, men støbes som støbejern i en form. Betegnelsen begynder med GS (stålstøbegods) eller G (støbegods), for eksempel GP240GH eller G20Mn5. Du finder det i maskinkabinetter, koblinger, gearkasser, ventilhuse og skibsdele – overalt hvor der støbes en form, man ikke kan bygge af plade.
Forskellen fra valset stål ligger i strukturen. Ved støbning størkner stålet langsomt og grovkornet, med dendritisk vækst. I modsætning til valsning bliver strukturen ikke finæltet ved omformning – støbegods af stål er derfor grovkornet og lidt mindre sej end tilsvarende valset stål. Dertil kommer typiske støbefejl: hulrum (krympehulrum), og indeslutninger, som kan sprække ved og forurene svejsesømmen.
Ved opfører støbegods af stål sig grundlæggende som tilsvarende valset stål – det er markant lettere at svejse end støbejern, fordi kulstofindholdet er lavt. Men den grove støbestruktur og de mulige fejlsteder kræver omhu. ved støbning har efterladt , og risikoen for er reel ved nogle støbelegeringer.
Praksisreglerne: Før skal svejsestedet undersøges og bearbejdes for hulrum og revner, støbegods af stål skal som regel (især ved tykkere tværsnit og højere kulstofindhold), og skal kontrolleres. Efter hjælper ved store, fastspændte emner med at nedbygge spændingerne fra støbning og svejsning.