Titan & titanlegeringer
Rent titan og Ti6Al4V: Topydelse kun under perfekt
AI generated Titan forener lav vægt med enorm styrke og korrosionsbestandighed – materialet til luftfart, medicoteknik og kemianlæg. Ved er titan ubarmhjertigt: Over 400 °C reagerer det med ilt og kvælstof og bliver sprødt. Renlighed og ubrudt -beskyttelse er alt.
er materialet, når det handler om styrke ved minimal vægt – flyindustri, turbiner, implantater, kemikalietanke. Det er så stærkt som noget stål, men kun halvt så tungt, og det ruster stort set ikke. Prisen: Titan er dyrt, og ved er det fuldstændig kompromisløst.
Man skelner mellem (Grade 1 til 4, stadig stærkere og mindre formbart) og legeringerne. Stjernen blandt dem er Ti6Al4V (Grade 5), en med aluminium og , som bærer størstedelen af luftfartsanvendelserne. Derudover findes der alfa-, beta- og alfa-beta-legeringer med hver deres egen opførsel.
Den altafgørende egenskab ved : Titan er ekstremt reaktivt ved høj temperatur. Fra omkring 400 °C optager det begærligt ilt, kvælstof og brint fra luften. Resultatet er en forsprødet, revnet streng – og du ser det med det samme på . Gyldengul er lige akkurat okay, blå er betænkelig, grå-hvid betyder: Strengen er skrot. Derfor gælder den jernhårde regel: Svejsestedet skal ikke bare på forsiden, men også i roden være helt under , indtil det er kølet ned under 400 °C. Svejser du titan "åbent" som stål, har du tabt.
I praksis betyder det: med jævnstrøm, elektrode på minus, stort gasdyse-setup eller bedre en slæbegas-klokke, dertil bagfra. Arbejdspladsen skal være ren – et separat rustfrit stål-børstesæt kun til titan, handsker, ingen fedt, intet støv, ingen svejsestænk fra nabobåsen. Titan tilgiver intet.
Dertil kommer : Titan udvider sig lidt, men den høje styrke ved lille tværsnit betyder tynde plader, og tynde plader slår sig gerne. Modvirk med hæftesømme og spændeanordninger.