Varmebehandling efter svejsning
, , brintudglødning — hvorfor sømmet efterbehandles
AI generated Efter er arbejdet ofte ikke gjort. nedbygger indre spændinger, afhjælper den hærdede , brintudglødning driver revneudløseren brint ud. Disse efterbehandlinger afgør, om et søm holder — især ved tykke, højstærke eller sikkerhedskritiske emner.
Svejsesømmet er trukket, slaggerne fjernet — og alligevel er emnet ikke færdigt. Ved mange materialer følger nu en varmebehandling, som først sørger for, at forbindelsen holder. Den har tre mål:
1. Nedbygge indre spændinger — . Når sømmet køler af, trækker det sig sammen og trækker i det kolde . Der opstår , som i uheldige tilfælde kan nå materialets . (550–650 °C) lader disse spændinger aftage kontrolleret.
2. Afhjælpe den hærdede — . I kan der ved være dannet — hårdt og sprødt. En ved 600–700 °C omdanner det til en sejere, anløbet struktur og sænker til acceptable værdier.
3. Uddrive brint — brintudglødning. Den farligste årsag til revner er fra fugtige elektroder, eller emnet selv. Den vandrer mod sømmet og udløser forsinket — nogle gange først timer efter . En direkte eftervarmning (brintudglødning, 200–300 °C, flere timer) driver brinten ud, før den gør skade.
Hvornår er hvilken efterbehandling nødvendig? Det afhænger af fire faktorer:
• Materiale: Højstærke, højtkulstofholdige og hærdede stål har næsten altid brug for efterbehandling. Ulegerede konstruktionsstål med lavt CEV ofte ikke.
• Tykkelse: Tykke plader giver flere indre spændinger og køler hurtigere af → mere og brint.
• Belastning: Bærende, trykbærende og svingende belastede emner efterbehandles, fordi spændinger og sprødhed er kritiske der.
• Norm/forskrift: For trykbeholdere og stålkonstruktioner er efterbehandling ofte obligatorisk og fastskrevet i WPS.
Rækkefølgen tæller: Brintudglødning straks efter (før brinten gør skade), / bagefter. Og pas på : Nogle stål bliver sprøde ved 250–450 °C — det skal du springe over ved .