Hamring
Hamring betyder, at du straks efter svejsningen bearbejder den endnu varme svejsesøm med kugle- eller pighammer. Hamringen strækker sømmen og nedbryder de krympespændinger, som ellers fører til revner – den vigtigste beskyttelse ved revnetilbøjelige materialer som koldarbejdsstål og støbejern.
Hvad hamring gør
Ved svejsning smelter metallet og trækker sig sammen, når det størkner. Denne krympning skaber trækspændinger i sømmen og varmepåvirkningszonen. Hamrer du den endnu varme søm med det samme, presses den ned og viger udad – netop i retning af krympekræfterne. Dermed reduceres spændingerne kraftigt, og pladsen til revnedannelse bliver markant mindre.
Hvorfor det er afgørende ved koldarbejdsstål
Koldarbejdsstål hærder glashårdt i varmepåvirkningszonen. Hårde zoner plus krympespændinger betyder risiko for koldrevner. Hamringen nedbryder netop disse spændinger, før de udløser revnen. Derfor er det pligt, ikke pynt, ved svejsning af værktøjsstål.
To-personers-teknikken
Tricket fra praksis: Træk helst en ekstra person ind, som svinger hammeren. Du lægger svejseperlen og løfter brænderen, din kollega hamrer den endnu glødende søm med det samme. Denne proces gentager du perle for perle indtil slutningen. Så bliver hvert lag hamret, mens det stadig er varmt og plastisk.
Grænser
Hamring erstatter ikke forvarmning og ikke kontrolleret afkøling – det er en ekstra foranstaltning. Ved højtlegerede, martensitiske stål kan for kraftig hamring endda skabe nye spændinger, så arbejd med måde.