Anløbsfarver
Anløbsfarver er de tynde, farvede oxidlag, der dannes på blankt stål ved opvarmning. Værktøjsmagere aflæser anløbstemperaturen ud fra dem — fra lyseghvid ved 200 °C over violet til grå ved omkring 400 °C.
Når du opvarmer bart stål, dannes et ultra-tynd oxidlag på overfladen. Det er så tyndt, at lyset brydes som i en sæbeboble — og afhængigt af lagtykkelsen skifter det farve. Det er anløbsfarverne, og de er et fremragende værktøj: Lagtykkelsen afhænger direkte af temperaturen. Hvis du langsomt opvarmer et bart værktøj, ser du farven vandre over fladen, og du kan nemt aflæse anløbstemperaturen.
Anløbsfarver
Sådan læser du skalaen: Bleg gul ved omkring 200 °C betyder høj hårdhed (knive, stempler, skær). Strågul til guldgul omkring 220–240 °C er klassikeren til skæreværktøj. Violet og kornblomstblå ved 300–320 °C betyder mærkbart mindre hårdhed, men mere sejhed — området for fjedre og seje komponenter. Fra gråblå og grå (over 350 °C) er stålet blødt anløbet.
To faldgruber: For det første virker det kun på en bar, ren overflade — på eller rust ser du ingen anløbsfarver. For det andet, forveksl ikke: Anløbsfarverne på en rustfri svejsning er noget andet — der viser misfarvningen, hvor stærkt svejsningen er oxideret, og hvor meget der er gået tabt.