Anløbsmartensit
En struktur, der opstår ved genopvarmning af hærdet martensit, hvor karbider udskilles i submikroskopisk område. Dette reducerer rests pændinger og øger sejheden betydeligt.
Anløbning er den målrettede udligning af spændinger i hærdet martensit. Kulstoffet fra det overmættede gitter udskilles som fint karbid, hvilket sænker hårdheden og øger sejheden. Uden anløbning forbliver svejsningen hård og sprød, og delen brækker under belastning – især hvis der også er brint i spil.
Ved svejsning af hærdede stål skal du passe på ikke at tilføre for meget varme. Ellers overældes svejsningen, karbiderne grovner, og styrken styrtdykker. Du kan udnytte den naturlige anløbningseffekt fra efterfølgende stråling, hvis mellemlagstemperaturen er passende.
Når du anløber målrettet, skal du opvarme delen langsomt og jævnt, holde den på temperaturen længe nok og derefter lade den køle langsomt af i stille luft. Hurtig afkøling efter anløbning skaber kun nye spændinger, og det vil du ikke have.