Anodisk oxidlagdannelse
Anodisk oxidlagdannelse er en proces til at forstærke det naturlige oxidlag på ikke-jernholdige metaller som aluminium ved målrettet strømstyring. Det øger slid- og korrosionsbestandigheden.
Fysisk-kemisk virkningsmekanisme
Ved anodisk oxidlagdannelse opbygges et elektrisk felt, som lægger en positiv spænding (anode) på metallet. Det fører til en kemisk reaktion, hvor ilt fra omgivelserne diffunderer til metaloverfladen og reagerer med de frie elektroner. Resultatet er et tæt eller porøst oxidlag på metaloverfladen.
Metallurgisk relevans og risici ved svejsning
Anodisk oxidlagdannelse øger slid- og korrosionsbestandigheden af ikke-jernholdige metaller, da den danner et ekstra beskyttelseslag. Dette lag kan dog beskadiges ved for høj spænding eller utilstrækkelig strømtæthed, hvilket igen reducerer effektiviteten. Derudover skal man være opmærksom på, at oxidlaget ikke bliver for tæt, da det kan forhindre gennemgang af elektroner og prøver.
Værkstedspraksis og handlingsanvisninger
For at udføre anodisk oxidlagdannelse bør man bruge en egnet elektrolyt, f.eks. sulfat- eller fluoridopløsning. Spændingen bør ligge mellem 1 og 3 volt, og strømtætheden bør vælges sådan, at der dannes et tæt oxidlag, uden at metallet beskadiges. En typisk tid for oxidlagdannelse er 5 til 10 minutter. Efter oxidlagdannelsen bør metallet tørres godt af og renses før svejsning.