Austenitdanner
Austenitdannere er legeringselementer, der stabiliserer austenitgitteret. De forskubber omdannelsen til lavere temperaturer, så der dannes mindre hård martensit ved afkøling. Dermed holder svejsesømmen sig sej og mindre revnetilbøjelig.
Fysisk-kemisk virkningsmekanisme
Nikkel, mangan, kulstof og nitrogen opløser sig i austenit og udvider dets eksistensområde i jern-kulstof-diagrammet. De sænker den kritiske afkølingstemperatur, hvor austenit omdannes til ferrit eller martensit. Således bevares kfz-gitteret (kubisk fladecentreret) også ved stuetemperatur. Denne fase er blødere, sejere og ikke magnetisk.
Metallurgisk relevans & risici ved svejsning
Austenitdannere reducerer hårdhed og revnefare i varmepåvirkningszonen. En for høj andel (især ved austenitiske Cr-Ni-stål) kan dog føre til varmrevner. Grund: Ren austenit-struktur størkner grovkornet og har lav opløselighed for urenheder som svovl og fosfor. Disse grundstoffer danner lavtsmeltende film ved korngrænserne, som revner under krympespænding.
Værkstedspraksis & handlingsanvisninger
Ved svejsning af austenitiske stål skal du altid tilstræbe en lille ferritandel (3–10 %). Det forhindrer varmrevner. Kontrollér sammensætningen med Schaeffler-diagrammet: Nikkelækvivalent (Ni + 0,5 Mn + 30 C) op mod Kromækvivalent (Cr + Mo + 1,5 Si + 0,5 Nb). For ulegerede stål: Hold kulstofækvivalenten CEV under 0,45 %, ellers martensitdannelse ved for hurtig afkøling. Forvarmning og langsom afkøling reducerer risikoen.