CET-ækvivalent for svejsbarhed
CET-ækvivalentet er en modificeret version af kulstofækvivalentet (CEV), som tager højde for mangan og molybdæn med lavere vægtningsfaktorer. Det hjælper med at bestemme afkølingsbetingelser og forvarmningstemperatur for moderne konstruktionsstål.
Fysisk-kemisk virkningsmekanisme
CET-ækvivalentet beregner svejsbarheden af stål ved at summere kulstof (C), mangan (Mn) og molybdæn (Mo) med bestemte vægtningsfaktorer. Denne sum angiver, hvordan metallet opfører sig under afkøling.
Metallurgisk relevans & risici ved svejsning
Et for højt CET-ækvivalent kan føre til hurtig afkøling og være med til at gøre strukturen glashård. Dette øger følsomheden over for revner og nedsætter stålets sejhed. Et for lavt CET-ækvivalent kan derimod føre til langsommere afkøling, hvilket giver grovkornethed og dermed et lavere styrkeniveau.
Værkstedspraksis & handlingsanvisninger
For at beregne CET-ækvivalentet, addér følgende vægtningsfaktorer multipliceret med de tilsvarende grundstofindhold:
• Kulstof (C): 1
• Mangan (Mn): 0.5
• Molybdæn (Mo): 0.2
Eksempel: Et stål har 0,4 % kulstof, 0,8 % mangan og 0,3 % molybdæn.
CET = (0,4 * 1) + (0,8 * 0,5) + (0,3 * 0,2) = 0,4 + 0,4 + 0,06 = 0,86
Afkølingsbetingelserne og forvarmningstemperaturen bør vælges, så CET-ækvivalentet ligger inden for det optimale område på ca. 0,5 til 1,0. Ved et CET-ækvivalent over 1,0 bør afkølingen foregå langsommere for at undgå revner. Ved en værdi under 0,5 bør afkølingen være hurtigere for at forhindre grovkornethed.