Dendritisk armafstand
Den dendritiske armafstand er afstanden mellem vækstlinjerne (dendritter) i et metal under størkningsprocessen. En lille afstand fører til fin, stærkt forbundet struktur, mens en stor afstand fører til grov, mindre forbundet struktur.
Fysisk-kemisk virkningsmekanisme
Under størkning af metaller vokser dendritter ud fra krystallkernerne. Afstanden mellem disse dendritter, dendrit-armafstanden, bestemmes af afkølingshastigheden. Ved hurtig afkøling vokser krystalstrukturen hurtigt og danner tæt forbundne strukturer med en lille afstand mellem dendritterne. Ved langsom afkøling vokser strukturen langsommere og danner åbne, mindre forbundne strukturer med en større afstand.
Metallurgisk relevans & risici ved svejsning
En for stor dendrit-armafstand kan føre til en fin kornstørrelse, hvilket forringer de mekaniske egenskaber som styrke og sejhed. Dette øger risikoen for revner og brud. En for lille afstand kan føre til en stærkt forbundet, glashård struktur, hvilket også fører til varmrevner og lav formbarhed.
Værkstedspraksis & handlingsanvisninger
For at kontrollere dendrit-armafstanden optimalt er det vigtigt at regulere afkølingshastigheden af svejsematerialet. Dette kan opnås ved at vælge passende svejsemetoder (f.eks. TIG-svejsning til tynde stål) og justere forsinkelsestiderne efter svejsning. Et mål er at opnå en dendrit-armafstand på omkring 10 til 50 mikrometer, afhængigt af det specifikke metal og de ønskede mekaniske egenskaber.