Dendritisk størkningsvækst
Dendritisk størkningsvækst er den trælignende forgrenede krystallisation under afkøling af en smelte, betinget af termisk og koncentrationsbestemt underafkøling. Det præger støbe- og svejseteknisk struktur.
Fysisk-kemisk virkningsmekanisme
Under afkøling af en smelte opstår termiske og koncentrationsbestemte forskelle i temperaturfeltet. Disse forskelle fører til lokale størkninger, der udbygger sig i trælignende forgrenede krystalstrukturer – dendritterne. Denne proces er særligt udtalt ved hurtige afkølingshastigheder og ujævne afkølingsforløb.
Metallurgisk relevans & risici ved svejsning
Dendritisk størkningsvækst kan føre til fine, glashårde strukturer, som er modtagelige for revner og brud. Det kan også føre til ujævn spændingsfordeling og dermed korrosionsangreb. I svejseteknik kan det føre til varmrevner og grovkornet struktur, hvilket forringer de mekaniske egenskaber.
Værkstedspraksis & handlingsanvisninger
For at minimere dendritisk størkningsvækst bør der sikres en kontrolleret afkøling. Dette kan opnås ved valg af passende svejsemetode og den rigtige kølestrategi. Ved støbetekniske processer er det vigtigt at sikre en homogen afkøling, f.eks. ved brug af kølevand eller luftafkølingssystemer. I svejseteknik kan en langsom og kontrolleret afkøling efter svejsning hjælpe med at forhindre væksten af dendritter.