Gennemlydningsmetode
Gennemsoningsmetoden er en ultralydsprøvning, hvor en sender og en modtager placeres på modsatte sider af emnet for at finde indre defekter ved hjælp af intensitetssvækkelser. Den bruges ofte til at finde revner eller hulrum i metaller.
Fysisk-kemisk virkningsmekanisme
En ultralydsbølgepakke udsendes fra en sender og breder sig gennem emnet. Hvis lyden reflekteres eller absorberes ved en defekt (f.eks. en revne), ændres intensiteten af det modtagne signal. Modtageren måler disse ændringer og giver en signalgengivelse.
Metallurgisk relevans & risici ved svejsning
Gennemsoningsmetoden er særlig vigtig ved kontrol af svejsekvalitet, da den kan finde mikroskopiske revner eller ufuldstændig fusion. Forkerte indstillinger eller dårlig kontakt mellem sender og modtager kan føre til manglende detektion, hvilket udgør en sikkerhedsrisiko for emnet.
Værkstedspraksis & handlingsanvisninger
• Sender-modtager-afstand: De to enheder skal placeres, så de danner en lige linje og kan overvinde emnets maksimale lydlængde. En afstand på mindst 10 cm er almindelig.
• Lydfrekvens: Afhængigt af materiale og defektens placering vælges en bestemt frekvens. Til metaller med højt kropsfedtindhold (f.eks. stål) bruges frekvenser mellem 2,5 MHz og 10 MHz.
• Kalibrering: Før hver prøvning skal enheden kalibreres for at sikre, at målingerne er korrekte. Det indebærer at indstille modtageren til den rigtige tærskelværdi.