Dynamisk hårdhedsprøvning
Dynamisk hårdhedsprøvning måler et materiales hårdhed ved at et legeme med kendt energi støder mod det. Tilbagespringets længde angiver, hvor meget energi der blev absorberet.
Fysisk-kemisk virkningsmekanisme
Den dynamiske hårdhedsprøve er baseret på princippet om et tungt legemes (f.eks. en kugles) stød mod den overflade, der skal prøves. Den energi, hvormed legemet rammer, omdannes til arbejde, når det springer tilbage. Tilbagespringets vej er et mål for den absorbere energi og dermed for materialets hårdhed.
Metallurgisk relevans & risici ved svejsning
Den dynamiske hårdhedsprøve er særligt vigtig for meget hårde stål, som martensit eller Tempered Steel. Ved for højt martensitindhold kan den dynamiske hårdhed stige kraftigt, hvilket kan føre til mere revnetilbøjelige svejseområder. En for høj dynamisk hårdhedsværdi kan også påvirke materialets sejhed og duktilitet negativt.
Værkstedspraksis & handlingsanvisninger
For at udføre en nøjagtig dynamisk hårdhedsprøve skal legemet (f.eks. en kugle) falde med en defineret hastighed ned på den overflade, der skal prøves. Stødets højde bestemmer den kinetiske energi. Tilbagespringets vej måles og omregnes til en hårdhedsværdi. En typisk standard for stødhøjdeområdet ligger mellem 50 mm og 100 mm. Ved stål med højt martensitindhold bør den dynamiske hårdhed ikke ligge over 600 HV for at undgå revner.