Elektrokemisk passivering
Elektrokemisk passivering danner et tyndt, stabiliseret oxidlag på metaloverflader ved anodisk polarisering. Dette lag forhindrer yderligere korrosion og beskytter materialet.
Fysisk-kemisk virkningsmekanisme
Passiveringen sker ved at påføre en positiv elektrisk strøm (anodisk polarisering) på et metal i en egnet elektrolyt. Dette fører til en hurtig oxidation af overfladen, som danner et tyndt, fastsiddende lag. Dette lag forhindrer den videre korrosionsproces ved at isolere metallet fra omgivelserne.
Metallurgisk relevans & risici ved svejsning
Passiveringen er især vigtig ved bearbejdning af stål og andre metaller for at øge deres korrosionsbestandighed. Ved forkert anvendelse eller manglende passivering kan materialet blive modtageligt for korrosion, hvilket kan føre til revner og slid. Det er også vigtigt, at passiveringen ikke afbrydes, da dette vil føre til fornyet korrosion.
Værkstedspraksis & handlingsanvisninger
For at udføre en vellykket elektrokemisk passivering skal følgende trin følges:
1. Forberedelse af metallet: Metallet skal være rent og fri for urenheder.
2. Valg af elektrolyt: En egnet elektrolyt som sulfat- eller nitratopløsning vælges afhængigt af det materiale, der skal passiveres.
3. Påføring af spænding: Metalemnet tilsluttes den positive pol på en strømkilde og nedsænkes i elektrolytten. Spændingen skal være så høj, at der sker en hurtig oxidation.
4. Passiveringens varighed: Tiden afhænger af det ønskede beskyttelsesniveau, men typisk er den fra nogle minutter til timer.
5. Efterbehandling: Efter passiveringen tørres metallet, og det opbevares om nødvendigt i et beskyttet miljø.