Slutkraterpibe
Et spidst hulrum i enden af en svejsestreng, der opstår ved metallets sammentrækning under hurtig størkning uden tilsatsmateriale. Det kan tjene som udgangspunkt for senere udmattelsesrevner.
Endkraterpiben opstår ved sømmens afslutning, når du afbryder lysbuen for hurtigt, og smeltebadet størkner uden tilsat materiale. Metallet trækker sig sammen og danner en tragtformet fordybning, som ofte gennemtrænges af fine revner. Problemet er, at dette område får en svag, revnetilbøjelig struktur og hurtigt kan svigte under belastning.
For at undgå det må du ikke afslutte sømmen brat, men langsomt skrue ned for svejsestrømmen eller holde kort på smeltebadet, indtil det er fuldt udfyldt. Alternativt kan du efterslibe krateret efter svejsning og om nødvendigt eftersvejse. Det vigtige er, at du udfylder afslutningen rent, så der ikke står en kærv tilbage.