Flyvetidsdiffraktionsteknik
Flyvetidsdiffraktionsteknik er en ultralydsmetode, hvor lydbølger diffrakteres ved kanter og fejl i svejsesømme. Den måler revnehøjde og -længde ved at måle lydens flyvetid.
Fysisk-kemisk virkningsmekanisme
Flyvetidsdiffraktionsteknik udnytter fænomenet lyddiffraktion. Ved kontakt med kanter eller fejl i svejsesømmen ændres lydens retning og hastighed. Den tid, lyden bruger fra en sender til en modtager, varierer afhængigt af fejlens placering og størrelse.
Metallurgisk relevans & risici ved svejsning
Denne teknik opdager mikroskopiske revner eller deformationer i svejsesømme, som ikke er synlige. For høj revnehøjde eller -længde kan føre til dannelse af affald og dermed svigt af emnet. Flyvetidsdiffraktion er især vigtig for højt belastede anvendelser som maskinbygning eller luftfart.
Værkstedspraksis & handlingsanvisninger
For at anvende flyvetidsdiffraktionsteknik kræves et ultralydsapparat med passende software. Lydsenderen placeres på svejsesømmen, mens modtageren bevæges langs sømmen. Tidsmålingen sker i mikrosekunder. En revnehøjde over 0,5 mm eller en revnelængde over 1 cm er kritisk og indikerer potentielt svigt.