Grafit
Grafit er rent kulstof i en blød, lagdelt form. I støbejern udskilles det overskydende kulstof som grafit under størkningen – formen på disse udskillelser (lameller, kugler, orme) afgør, om støbegodset er sprødt eller sejt.
Hvad er grafit
Grafit er den rene, bløde form for kulstof – du kender det fra en blyant. Det består af lag, der let glider mod hinanden, derfor er det blødt og mørkt.
Grafit i støbejern
I støbejern ligger kulstofindholdet over 2 %. Det overskydende kulstof, som ikke passer ind i jernristen, udskilles som grafit under størkningen. Hvordan denne grafit vokser, afgør alt: som fine lameller (gråjern GJL), som kugler (sphærojern GJS) eller som orme (kompaktgrafit GJV).
Hvorfor formen er så vigtig
Lameller virker som utallige små ridser – de gør materialet sprødt. Kugler derimod er ikke ridser, materialet bliver sejt og formbart. Grafitformen er altså den egentlige forskel mellem sprødt gråjern og sejt sphærojern.
Ved svejsning
I lysbuen smelter grafit, og hvor massen efterfølgende afkøler hurtigt, dannes hårdt jernkarbid i stedet for grafit – sprød martensit og ledeburit i varmepåvirkningszonen. Derfor skal støbejern afkøle langsomt, så der igen kan dannes grafit.