Grafitudskillelse i støbejern
Grafitudskillelse er den proces, hvor frit kulstof i støbejern dannes som grafit (sorte krystaller). Dette sker under størkning eller nedbrydning af cementit i kulstofholdige legeringer.
Fysisk-kemisk virkningsmekanisme
Grafitudskillelse opstår, når kulstofindholdet i støbejern ligger over en bestemt tærskelværdi (ca. 4%). Ved størkning eller nedbrydning af cementit krystalliserer kulstoffet i grafitform. Denne proces er temperaturafhængig og kan påvirkes af afkølingshastigheden.
Metallurgisk relevans & risici ved svejsning
Grafitudskillelse kan føre til forskellige problemer, især ved svejsesømmen. Et for højt kulstofindhold og en for hurtig afkøling kan føre til, at der dannes grafit i svejszonen. Dette kan nedsætte sømmens hårdhed og sejhed og føre til revner eller deformationer. Desuden kan grafit fungere som korrosionskilde.
Værkstedspraksis & handlingsanvisninger
For at minimere grafitudskillelse bør afkølingshastigheden kontrolleres ved kulstofrige legeringer. Dette kan opnås ved at vælge den passende beskyttelsesgas og opvarmnings-/afkølingsstrategien. Et typisk mål er en kontinuerlig, ensartet afkøling for at undgå grafitdannelse. Om nødvendigt kan også specielle tilsætningsstoffer som silicium eller titan anvendes for at understøtte deoxidationen og kontrollen med kulstofudskillelsen.