Grundmateriale egnethed
Grundmateriale-egnethed vurderer, om et metal er let at svejse. Den tager hensyn til kemisk affinitet og strukturopførsel for at undgå uforudsete revner.
Fysisk-kemisk virkningsmekanisme
Grundmaterialets egnethed vurderer et metals svejsbarhed ud fra dets kemiske affinitet og strukturforhold. Kemisk affinitet bestemmer, hvor godt et metal reagerer eller forbinder sig med andre. Strukturforholdet beskriver, hvordan materialet opfører sig ved forskellige temperaturer og spændinger.
Metallurgisk relevans & risici ved svejsning
Et dårligt egnet grundmateriale kan føre til uforudsete revnedannelser. For eksempel kan et metal med høj kemisk affinitet reagere med stærke korrosionseffekter, mens et metal med en fin struktur ved afkøling grovkornes til glashård martensit og bliver mere revnetilbøjelig.
Værkstedspraksis & handlingsanvisninger
Før et metal svejses, bør dets grundmaterialeegnethed undersøges. Det kan gøres ved laboratorieundersøgelser eller referencedatabaser. I uklare situationer er det tilrådeligt at konsultere en specialiseret metallurg. Til de fleste almindelige svejseopgaver er standardmaterialer som stål eller aluminium dog egnede.