Hårdhed
Hårdhed er en materials modstand mod indtrængning af et andet legeme. For stål måles den oftest i HRC (Rockwell) eller HB (Brinell). Hårdhed opstår gennem kulstof plus varmebehandling (hærdning + anløbning).
Fysisk-kemisk virkningsmekanisme
Hårdhed er ikke andet end modstanden mod et legeme, der vil trykke sig ind. Når man måler, gør man præcis det: Rockwell trykker en diamantkegle ind og giver HRC, Brinell tager en kugle til HB, Vickers en diamantpyramide til HV. I stål kommer hårdheden fra, at kulstoffet under sætter sig fast i gitteret og spænder det. Det er . Hertil kommer de hårde , der sidder i den blødere struktur som grus i beton. Uden kulstof bliver intet hårdt, man kan bratkøle til vandet koger.
Metallurgisk relevans & risici ved svejsning
Hårdhed og går imod hinanden. Det, der bliver hårdere, bliver sprødere, altid. Ved svejsning vil man slet ikke have hårdheden, man får den leveret: som hårdhedstoppunkt i . I praksis betragtes en værdi omkring 350 HV der som grænsen, hvor det bliver ubehageligt. Omvendt er for blødt lige så dårligt. En blødgjort zone giver efter under belastning, og på et værktøj synker skæret bare ind.
Værkstedspraksis & handlingsanvisninger
Mål, gæt ikke. Til hurtigtesten er filen nok: bider den, er stålet blødt, glider den af, er det hårdt. For tal, man kan skrive ned, brug hårdhedstestapparatet og mål ved siden af svejsesømmen, ikke i midten. Er det blevet for hårdt, hjælper eller . Og spørg altid, hvilken skala der menes. HRC, HB og HV kan ikke omregnes i hovedet, og den, der alligevel gør det, taler om tal, der ikke findes.