Hæftesøm
En hæftesøm er en kort, foreløbig svejsesøm. Den fikserer emnerne i den rigtige position og sikrer fugebredden. Ved hurtig afkøling af den lille svejseperle opstår ofte en hård, revnetilbøjelig struktur.
Fysisk-kemisk virkningsmekanisme
En hæftesøm tilfører kun lidt varme til emnet. Varmen strømmer straks over i det kolde grundmateriale. Derved afkøles sømmen meget hurtigt. Hurtig afkøling skaber hårde strukturer som martensit i stålet. Desuden trækker den korte søm sig sammen under afkøling. Det skaber trækspændinger i emnet. Disse spændinger kan udløse revner, især ved kulstofrige stål.
Metallurgisk relevans & risici ved svejsning
Hæftesømme er ofte de første svejsninger på det kolde emne. De afkøles hurtigst. Derfor er de særligt revnetilbøjelige. Hårde steder i hæftesømmen kan revne under den senere hovedsvejsning. Også brint fra luften eller sveisetilsatsen kan trænge ind i den hårde zone og skabe brintinducerede revner. Hvis hæftesømmen ikke smeltes fuldstændigt op, forbliver den som et svagt punkt i emnet.
Værkstedspraksis & handlingsanvisninger
Brug samme sveisetilsats og samme svejseparametre som til hovedsømmen. Forvarm emnet, hvis materialeforskriften kræver det (f.eks. ved pladetykkelser over 30 mm eller høj kulstofækvivalent). Lav hæftesømme lange nok: mindst 3 til 4 gange pladetykkelsen, ved tynde plader mindst 20 mm, ved tykke plader op til 50 mm. Sæt hæftesømmene med afstande fra 200 til 300 mm. Undgå hæftesømme ved enderne af svejsefugen, da de skaber spændingstopper der. Kontroller hver hæftesøm for revner før hovedsvejsningen. Slib revnede hæftesømme helt ud. Svejs aldrig over en revnet hæftesøm. Ved kritiske emner brug i stedet spændeanordninger eller keramiske bade.