Hindringstæthed
Antallet af krystalstrukturforskydninger og udskillelser per volumen, som hindrer plastisk deformation. Den er direkte korreleret med hårdhed og styrke.
Fysisk-kemisk virkningsmekanisme
Hindringstæthed refererer til antallet af krystalstrukturforskydninger (som forskydningsfejl eller udskillelser) per volumenenhed i et metal. Disse hindringer kan hæmme den plastiske forlængelsesproces, da de gør det sværere for atomerne at bevæge sig inde i krystallen.
Metallurgisk relevans & risici ved svejsning
En høj hindringstæthed kan føre til øget hårdhed og styrke. Dette kan dog også føre til, at materialet er mere tilbøjeligt til revner, især ved høje belastninger eller temperaturændringer. Ved svejsebadedannelse kan en for høj hindringstæthed føre til glashård martensit og varmrevner.
Værkstedspraksis & handlingsanvisninger
For at minimere risiciene ved en for høj hindringstæthed er det vigtigt at kontrollere smelte- og afkølingsprocessen omhyggeligt. For hurtig afkøling kan fremme dannelsen af martensit, mens for langsom afkøling grovner strukturen og reducerer sejheden. Ved valg af svejsemetode skal man sikre, at den er egnet til det specifikke metal for at opnå en optimal hindringstæthed.