I-fuge

Fysisk-kemisk virkningsmekanisme

I-fugen opstår, når to plader støder stumpet mod hinanden, og kanterne står vinkelret på overfladen. Der er ingen skråning eller afrunding. Svejseprocessen smelter kanterne direkte. Varmeledningen sker lodret gennem pladen. Ved tynde plader (op til ca. 3 mm) når varmen hurtigt undersiden og smelter roden helt igennem. Der dannes en gennemgående svejsning. Den smalle spalte (oftest 0–1 mm) begrænser smeltebadets volumen. Dermed bruges mindre tilsatsmateriale, og krympekræfterne er mindre.

Metallurgisk relevans & risici ved svejsning

Hovedrisiko: ufuldstændig gennemsvejsning. Hvis pladetykkelsen er for stor, eller svejsestrømmen er for lav, forbliver roden kold. Der opstår en bindingsfejl. Bindingsfejl virker som en kærv. Under belastning koncentreres spændingerne på dette sted. Svejsningen kan revne for tidligt. Ved for stor spalte (over 1 mm) kan luft trænge ind i roden. Ved beskyttelsesgassvejsning fortrænger luft beskyttelsesgassen. Følgen er porer og oxidation af smelten. Ved højstyrkestål kan for hurtig afkøling i varmepåvirkningszonen føre til martensitdannelse. Svejsningen bliver hård og sprød. Det sker især ved tykke plader, der svejses med I-fuge – altså når I-fugen bruges forkert.

Værkstedspraksis & handlingsanvisninger

Brug kun I-fuge til pladetykkelser op til 3 mm (MAG/MIG) eller op til 4 mm (TIG). Derudover er kantforberedelse (V-fuge, U-fuge) nødvendig. Overhold spaltebredden præcist: ved tynde plader 0–0,5 mm uden tilsatsmateriale, op til 1 mm med tilsatsmateriale. Større spalter fører til gennembrænding og porer. Rengør kanterne grundigt før svejsning: fjern fedt, olie, rust og glødeskål. Indstil svejseparametrene, så varmen sikkert når roden. Ved MAG/MIG: kort lysbue, let stikkende indstilling. Ved uens pladetykkelse eller ensidig adgang er I-fugen uegnet. Vælg hellere en anden fugeform her.