Karbid
Karbider er hårde forbindelser af metal og kulstof (f.eks. krom-, molybdæn- eller vanadiumkarbid). De giver stålet slidstyrke og varmestyrke, fordi de ikke bliver bløde selv ved høj temperatur.
Karbider er hårde forbindelser af metal og kulstof. I legerede stål binder grundstoffer som chrom, molybdæn, vanadium eller wolfram kulstoffet til bittesmå, hårde partikler. De gør stålet slidstærkt og holder det hårdt, også ved varme. Ved anløbning kan endnu finere karbider udskilles, det kaldes sekundær hærdning.
Ved svejsning er fordelingen afgørende. Fine karbider er gode, grove klumper er indre spændingskoncentrationer og revnstartere. Ved rustfrit stål skal man være forsigtig: Når det kommer ind i et bestemt temperaturinterval, dannes der chromkarbider ved korngrænserne. Chromet mangler så til korrosionsbeskyttelsen, og det giver interkrystallinsk korrosion ved siden af svejsen.
Derfor: Ved rustfrit stål skal man holde varmen lav og arbejde hurtigt, eller tage stabiliserede eller kulstoffattige sorter. Ved værktøjsstål skal man blødgløde først, ellers er skærene hurtigt ødelagt. Og efter svejsningen skal man lade det køle langsomt af og anløbe, ikke bare lade det ligge.