Kernehardhed
Kernehardheden er hårdheden i midten af en hærdet komponent, uden for randen. Den påvirker sejhed og udmattelsesstyrke.
Fysisk-kemisk virkningsmekanisme
Kerne-hårdheden opstår gennem de varmebehandlede metalstrukturer, især i stål. Ved hærdemetoden opvarmes materialet til en høj temperatur og afkøles derefter hurtigt, hvilket fører til dannelse af glashård struktur som martensit.
Metallurgisk relevans & risici ved svejsning
En ujævn kerne-hårdhed kan føre til revner og brud i komponenten. Ved for højt martensitindhold (for hurtig afkøling) bliver materialet hårdt og modtageligt for varmrevner. For langsom afkøling kan føre til en for blød kernestruktur, hvilket reducerer sejheden.
Værkstedspraksis & handlingsanvisninger
For at sikre en ensartet kerne-hårdhed er det afgørende at sikre den korrekte afkølingsposition. Dette omfatter brug af kølevand eller kølegasser med den rigtige temperatur og den passende kølemetode. Tiden og temperaturen for hærdemidlet samt afkølingshastigheden skal overholdes nøjagtigt for at opnå en optimal kerne-hårdhed.