Kulstofækvivalent
Kulstofækvivalenten er en beregnet værdi, der sammenfatter indflydelsen fra forskellige legeringselementer på hærdningsevnen og koldrevneanfældigheden af byggestål ved svejsning. Den hjælper med at vælge den rigtige svejsemetode.
Fysisk-kemisk virkningsmekanisme
Kulstofækvivalenten (CE) er en sum, der beregner den samlede indflydelse af kulstof og andre elementer som silicium, Krom, molybdæn og nikkel på hærdningsevnen af et stål. Denne beregning tager højde for, at visse elementer opfører sig ligesom kulstof og påvirker stålets struktur.
Metallurgisk relevans & risici ved svejsning
En høj kulstofækvivalent fører til en stærkere hærdningsevne, hvilket øger modtageligheden for koldrevner. Dette kan føre til revner og deformationer i svejsesømmen. Ved lav CE er strukturen blødere og mindre modtagelig for koldrevner, men muligvis ikke så stærk som ønsket.
Værkstedspraksis & handlingsanvisninger
For at beregne kulstofækvivalenten lægger man mængderne af kulstof og de tilsvarende elementer i % til legeringen. For eksempel: CE = %kulstof + 0,5 x (%silicium + %Krom) + 1,25 x %molybdæn + 3 x %nikkel.
CE bør tages i betragtning ved valg af svejsemetode. Ved høj CE (f.eks. > 0,8%) bør metoder som TIG-svejsning foretrækkes, da de giver mere præcis kontrol over hårdheden. Ved lav CE kan også mindre strenge metoder anvendes.