Kritisk deformationsgrænse
Den kritiske deformationsgrænse er den mindste deformationsgrad, hvor rekrystallisation finder sted i et materiale. Under denne grænse sker der kun genopretning.
Fysisk-kemisk virkningsmekanisme
Den kritiske deformationsgrænse er det punkt, hvor et materiales atomare struktur ændres så meget, at en ny krystalstruktur dannes ved rekrystallisation. Denne proces kræver mere energi og fører til en ny mikrostruktur med færre defekter.
Metallurgisk relevans & risici ved svejsning
Hvis deformationen forbliver under den kritiske grænse, kan materialets gitter ikke fuldt ud reorganiseres. Dette fører til en grovkornet struktur og øger spændingerne i svejsesømmen, hvilket kan føre til revner og varmrevner. Derudover kan materialets sejhed aftage.
Værkstedspraksis & handlingsanvisninger
For at nå den kritiske deformationsgrænse er det vigtigt at sikre tilstrækkelig deformation under svejseprocessen. Dette kan opnås gennem passende spænding og tilstrækkelig varighed af varmebehandlingen. Ved stål med høj deformationsgrænse (højkvalitetsstål) skal man være særlig opmærksom på, at deformationen ikke er for lille til at sikre fuldstændig rekrystallisation.