Makroskopiske eigenspændinger af første art
Makroskopiske eigenspændinger af første art er mekaniske spændinger fordelt over større komponentvolumener, opstået ved uensartet plastisk deformation eller temperatursforskelle. De kan påvirke materialets styrke og opførsel under belastning.
Fysisk-kemisk virkningsmekanisme
Makroskopiske eigenspændinger af første art opstår ved inhomogen plastisk deformation eller termiske gradienter i materialet. Disse spændinger er mekaniske kræfter fordelt over større volumener, som opbygger sig inde i materialet.
Metallurgisk relevans & risici ved svejsning
Disse spændinger kan kritisk påvirke komponentens styrke og føre til revner eller deformation. Ved svejsning kan materialet på grund af uensartet plastisk deformation under afkølingen komme i spænding, hvilket kan føre til varmrevner eller svigt af svejsesømmen.
Værkstedspraksis & handlingsanvisninger
For at minimere makroskopiske eigenspændinger af første art er det vigtigt at sikre ensartet afkøling af komponenten. Dette kan opnås ved kontrollerede kølemuligheder som kølevægge eller kølekilder. Ved svejsning skal sømmens længde og materialet vælges således, at plastisk deformation fordeles jævnt. Afkølingstiden må ikke være for kort for at undgå spændinger, men heller ikke for lang for ikke at overbelaste materialet.