Martensit-anløbsbestandighed
Martensit-anløbsbestandighed er modstanden i et hærdet stål mod tab af hårdhed og grovkornet struktur under anløbning. Den øges af grundstoffer som Krom og wolfram.
Fysisk-kemisk virkningsmekanisme
Martensit-anløbsbestandighed refererer til et ståls evne til at bevare sin hårdhed og struktur ved gentagne mekaniske belastninger (anløbning). Dette sker gennem en stabil martensitstruktur, som dannes ved hurtig afkøling under svejsningen.
Metallurgisk relevans & risici ved svejsning
En lav anløbsbestandighedsgrad fører til hurtigt tab af hårdhed og grovkornet struktur, hvilket forkorter svejsens levetid betydeligt. Dette kan føre til revner og svigt i drift.
Værkstedspraksis & handlingsanvisninger
For at øge martensit-anløbsbestandigheden skal du bruge stållegeringer med højt karbidindhold (f.eks. højkromstål). Hold afkølingstrinnene ved svejsning så korte som muligt (t8/5 < 5 s) og undgå for langsom afkøling (> 25 s). Dette sikrer en stabil martensitstruktur og forbedrer anløbsbestandigheden.