Blandkrystal-hærdning
Blandkrystalhærdning øger styrken af stål ved at opløse fremmedatomer, som skaber lokale spændingsfelter og hæmmer dislokationsbevægelser. Dette forhindrer revner og forbedrer sejheden.
Fysisk-kemisk virkningsmekanisme
Blandkrystalhærdning er en proces, hvor fremmedatomer opløses i metalgitteret. Disse atomer kan være enten substitution (samme atomstørrelse) eller interstitiel (forskellige atomstørrelser). De skaber lokale spændingsfelter i krystalgitteret og hæmmer dislokationsbevægelserne af metalatomerne, hvilket fører til øget styrke.
Metallurgisk relevans & risici ved svejsning
Ved utilstrækkelig blandkrystalhærdning kan stålet være tilbøjeligt til revner og varmrevner. Dette sker, når dislokationsbevægelserne ikke hæmmes tilstrækkeligt, og der dannes porer eller spændingsdannelser. For kraftig hærdning fører til for hårdt stål, hvilket forringer dets sejhed og formbarhed.
Værkstedspraksis & handlingsanvisninger
For at sikre en effektiv blandkrystalhærdning er det vigtigt at holde svejsesømmen i et kritisk temperaturområde. Dette område varierer afhængigt af ståltypen og kan bestemmes ud fra materialets datablad. For eksempel, for et stål med martensitstruktur bør afkølingen ske, så t8/5-værdien ligger mellem 10 og 20 sekunder. Dette sikrer tilstrækkelig hærdning uden for stor hårdhedsdannelse.