Multifrekvens-hvirvelstrømsprøvning

Fysisk-kemisk virkningsmekanisme

Multifrekvens-hvirvelstrømsprøvning bruger en hvirvelstrømssensor, der stimuleres med forskellige frekvenser samtidigt. Hver frekvens reagerer forskelligt på materialestrukturen og de eksisterende defekter. Ved at analysere disse forskelle kan forstyrrelser som afstandsvariationer eller materialeegenskaber filtreres ud, så reelle defekter genkendes præcist.

Metallurgisk relevans & risici ved svejsning

Ved svejseprøvning kan afstandsvariationer og materialeforskelle føre til fejl, der forvrænger resultatet. Multifrekvens-hvirvelstrømsprøvning minimerer disse fejlkilder ved at bruge flere frekvenser, hvilket bidrager til nøjagtig detektering af defekter og øger prøvningens pålidelighed.

Værkstedspraksis & handlingsanvisninger

For at udføre multifrekvens-hvirvelstrømsprøvning med succes skal følgende trin følges:

1. Frekvensvalg: Brug mindst tre forskellige frekvenser (f.eks. 50 kHz, 100 kHz og 200 kHz) for at opnå en bred detektionskapacitet.

2. Sensortilpasning: Tilpas sensoren, så den optimalt dækker de specifikke prøvningsbetingelser (f.eks. afstand til emnet, materialetype).

3. Dataanalyse: Analyser resultaterne for hver frekvens separat og sammenlign dem for at identificere forstyrrelser og isolere reelle defekter.