Overfladehårdhed
Overfladehårdhed er den højeste hårdhedsgrad ved kanten af et emne, dannet ved termisk eller termokemisk behandling, og påvirker opførslen under mekanisk belastning.
Fysisk-kemisk virkningsmekanisme
Overfladehårdhed opstår ved arrangementet af atomer i det øverste mikrokorn. Ved forhøjet temperatur og særlige kemiske miljøer kan disse atomer organisere sig til et hårdere krystalgitter, hvilket øger hårdheden.
Metallurgisk relevans & risici ved svejsning
En høj overfladehårdhed kan bedre afværge emnet under mekanisk belastning. Dog kan den også føre til revner, hvis forskellen til kernens hårdhed er for stor. Desuden påvirker den bearbejdeligheden og svejsningen af materialet.
Værkstedspraksis & handlingsanvisninger
For at opnå optimal overfladehårdhed skal du kontrollere temperaturen og tiden for behandlingen nøjagtigt. Ved stål med højt carbonindhold (f.eks. HSS) bør afkølingstiden efter svejsning minimeres for at undgå revner. Brug en Rockwell-hårdhedstester eller en Brinell-hårdhedsprøve til målinger.