Oxidindeslutning
Oxidindeslutninger er faste, ikke-metalliske iltforbindelser (f.eks. Al₂O₃, SiO₂), der dannes i smeltebadet og indesluttes i den størknede svejs. De virker som indre kærver: De forstyrrer kraftforløbet, nedsætter sejheden og kan føre til revner.
Fysisk-kemisk virkningsmekanisme
Oxidindeslutninger opstår, når ilt i smeltebadet reagerer med grundstoffer som aluminium, silicium, mangan eller titan. Denne reaktion danner faste oxidpartikler. Normalt stiger disse partikler op til overfladen som slagger. Hvis smelten størkner for hurtigt, eller slaggerne ikke fjernes fuldstændigt, bliver partiklerne fanget i svejsningen. De er sprøde og har en anden varmeudvidelse end stålet. Det skaber spændingstoppe ved partikelgrænserne.
Metallurgisk relevans og risici ved svejsning
Oxidindeslutninger virker som indre riller. De nedsætter slagsejheden og udmattelsesstyrken af svejsesømmen. Ved dynamisk belastning kan revner udgå fra disse indeslutninger. Særligt farlige er linjeformede eller flade indeslutninger, fordi de svækker tværsnittet. I højstyrkestål kan oxidindeslutninger føre til sprøbrud. Også korrosionsbestandigheden forringes, fordi indeslutningerne danner angrebspunkter for lokal korrosion.
Værkstedspraksis og handlingsanvisninger
Undgå oxidindeslutninger ved rene svejseflanker: Fjern rust, glødeskAL, fedt og maling grundigt med slibning eller børstning. Brug en egnet beskyttelsesgas med tilstrækkelig gennemstrømning (f.eks. argon eller blandingsgas, 10–15 l/min) for at forhindre iltadgang. Før elektroden eller tråden jævnt, så slaggerne kan flyde op. Ved flerlagssvejsning skal du fjerne slaggerne fuldstændigt efter hvert lag med slaggehammer og stålbørste. Hold forvarmetemperaturen og mellemlagstemperaturen inden for det foreskrevne område for at undgå for hurtig størkning. Kontrollér svejsningen efter svejsning visuelt og med ikke-destruktive prøvningsmetoder for indeslutninger.