Passiverings-prøvningsmetode
Passiverings-prøvningsmetoder kontrollerer effektiviteten af passiveringslag ved hjælp af kemiske indikatorer eller elektrokemiske målinger. De bekræfter en korrosionsbestandig overflade.
Fysisk-kemisk virkningsmekanisme
Passiveringsprøvningsmetoder måler korrosionsmodstandsdygtigheden af en overflade ved at overvåge udvekslingen af elektroner mellem metallet og omgivelserne. Kemiske indikatorer viser ved farveændring eller pH-ændring, om passiveringen er vellykket. Elektrokemiske målinger måler materialets elektrokemiske potentiale for at kvantificere dets korrosionsmodstandsdygtighed.
Metallurgisk relevans & risici ved svejsning
En mislykket passivering kan føre til øget korrosion og dermed revner eller slid på komponenterne. Prøvningen sikrer, at overfladen er korrekt passiveret efter svejsning for at forlænge levetiden.
Værkstedspraksis & handlingsanvisninger
Brug kemiske indikatorer som pH-papir eller elektrokemiske måleinstrumenter til prøvningen. Efter svejsning skal du lade komponenterne stå i mindst 24 timer til passivering, før du prøver. Ved mislykket passivering skal du genpassivere materialet og prøve igen.