Passivlags-ødelæggelse
Ødelæggelsen af det beskyttende oxidlag på korrosionsbestandige metaller ved kemisk eller mekanisk påvirkning fører til grubetæring og sprækkekorrosion.
Fysisk-kemisk virkningsmekanisme
Passivlaget er et tyndt, stabiliseret lag på overfladen af korrosionsbestandige metaller som stål eller nikkel. Det dannes ved reaktion mellem metallet og ilt og vanddamp i luften. Når dette lag ødelægges af kemiske (f.eks. saltsyre) eller mekaniske (f.eks. mekanisk stress) påvirkninger, kan det underliggende metal igen korrodere.
Metallurgisk relevans & risici ved svejsning
Ødelæggelsen af passivlaget kan føre til øget korrosionsfølsomhed. Grubetæring og revnekorrosion kan forårsage revner og slid i komponenterne, hvilket påvirker sikkerheden og levetiden for maskiner og konstruktioner. Det er særligt farligt, hvis passivlaget ikke fuldstændigt genoprettes under svejsningen.
Værkstedspraksis & handlingsanvisninger
For at beskytte passivlaget og undgå korrosionsfølsomme steder bør følgende foranstaltninger træffes:
• Brug korrekte svejseparametre (temperatur, tid, tryk) og passende svejsematerialer.
• Hold værkstedet rent og tørt for at undgå kemiske korrosionssyrer.
• Anvend efter svejsning en passiveringsmetode, som f.eks. bad i iltlak eller påføring af passiveringsbelægninger.