Plastisk deformationshærdning
Plastisk deformationshærdning er den proces, hvor et metals hårdhed øges ved mekanisk deformation. Dette sker ved en stigning i dislokationstætheden i krystalgitteret.
Fysisk-kemisk virkningsmekanisme
Ved plastisk deformationshærdning forskydes atomerne i det metalliske krystalgitter under mekanisk belastning. Dette fører til en øget dislokationstæthed, hvilket gør det sværere for materialestrukturen at flyde og dermed øger hårdheden.
Metallurgisk relevans & risici ved svejsning
Plastisk deformationshærdning kan i svejsezonen føre til en øget hårdhed af materialet, hvilket gør strukturen grovere og reducerer sejheden. Dette kan føre til revner eller brud i materialet, især hvis deformationen er for kraftig.
Værkstedspraksis & handlingsanvisninger
For at minimere plastisk deformationshærdning bør der ved svejsning anvendes lave belastninger og langsomme afkølingstrin. Materialets maksimale hårdhed bør styres ved at holde temperatur og tid i det kritiske temperaturvindue.