Plastisk mikroinhomogenitet
Plastisk mikroinhomogenitet er den ujævne fordeling af plastiske deformationer på korn- eller faseniveau, forårsaget af forskellige orienteringer og glideystemaktiviteter. Det fører til egenspændinger af anden art.
Fysisk-kemisk virkningsmekanisme
Plastisk mikroinhomogenitet opstår ved den ujævne plastiske deformation af korn eller faser i et materiale. Dette sker, når forskellige dele af materialet har forskellige orienteringer eller forskellige glidesystemer er aktive. Deformationen foregår ikke ensartet over alle områder af materialet.
Metallurgisk relevans & risici ved svejsning
Denne mikroinhomogenitet kan føre til egenspændinger af anden art, som igen kan føre til revner og brudsteder i materialet. Ved svejseforbindelser kan dette især forekomme, når materialet ikke deformeres ensartet, eller når det indeholder forskellige faser.
Værkstedspraksis & handlingsanvisninger
For at minimere plastisk mikroinhomogenitet er det vigtigt, at materialet deformeres ensartet, og at svejseparametre som temperatur og spænding overholdes nøje. Ved komplekse materialer eller svejseforbindelser med forskellige faser bør man omhyggeligt vælge svejseproces og parametre for at reducere mikroinhomogeniteten.