Primær dendritarmafstand
Primær dendritarmafstand er afstanden mellem tilstødende hovedstammer af størknende krystallitter og påvirker mikohårdheden samt segregeringsfordelingen.
Fysisk-kemisk virkningsmekanisme
Under smelteprocessen vokser metallet til krystallitter, som breder sig som hovedstammer (dendritter). Afstanden mellem disse hovedstammer bestemmer, hvor godt ilt og andre tilsætningsstoffer kan fordeles i krystallerne.
Metallurgisk relevans & risici ved svejsning
En for stor primær dendritarmafstand kan føre til en ujævn fordeling af tilsætningsstoffer, hvilket kan give segregering og muligvis revner eller tab af sejhed. En for lille afstand kan øge mikohårdheden, men også gøre strukturen grovere og svække svejsesømmens sikkerhed.
Værkstedspraksis & handlingsanvisninger
For at optimere den primære dendritarmafstand skal du sørge for en korrekt smeltetemperatur og et passende afkølingstrin. Ved stål med højt kulstofindhold (f.eks. HSS) bør dendritarmafstanden ligge mellem 100 og 200 µm for at sikre en god segregeringsfordeling.