Friktions-påsvejsning
En generativ faststof-beliggningsproces, hvor en roterende stang føres under aksialt tryk over et substrat, hvorved stangenden deformeres plastisk og aflejres som et lukket lag. Da der ikke opstår en smeltefase, kan revnefølsomme materialeparringer forbindes uden opblanding.
Altså, friktionspåsvejsning er grundlæggende en stang, som du med tryk gnider hen over emnet. Ved friktionen bliver enden plastisk, altså blød og æltbar, og du lægger den på som et lag. Den smelter ikke rigtigt, det er tricket, derved undgår du opblanding og revner, især ved materialer, der er kritiske ved normal svejsning.
Det er vigtigt, at du afstemmer tryk og omdrejningstal ordentligt. For lidt tryk, og forbindelsen bliver intet, for meget, og du presser materialet i stykker. Stangen skal passe til grundmaterialet i hårdhed, og du skal få en fornemmelse af, at stangenden deformeres jævnt. Det er mere en friktions- og ælteproces end en svejseproces, så sammenlign ikke med normal lysbuesvejsning.