Resonans-ultralydsprøvning
Resonans-ultralydsprøvning er en NDT-metode, der angriber stående bølger i komponenter og måler materialeegenskaber eller lagtykkelser. Den præciserer elasticitetsmoduler og detekterer kantfejl.
Fysisk-kemisk virkningsmekanisme
Resonans-ultralydprøvning bruger ultralydsbølger, der reflekteres i en komponent. Disse bølger danner stående bølger, hvis frekvens og amplitude påvirkes ved materialegrænserne. Den specifikke resonansfrekvens giver information om materialets elasticitet og densitet.
Metallurgisk relevans & risici ved svejsning
Denne prøvning er særligt nyttig ved karakterisering af svejseområder. Den kan påvise revner, inhomogeniteter eller deformationer i randområderne, som ikke ses med andre NDT-metoder. Forkert fortolkning kan føre til oversete defekter og dermed udgøre en sikkerhedsrisiko.
Værkstedspraksis & handlingsanvisninger
For en korrekt udførelse af resonans-ultralydprøvning kræves et specielt ultralydsapparat. Komponenterne skal rettes præcist op, og bølgeretningen skal bestemmes nøjagtigt. Måleværdierne bør udføres i et defineret frekvensområde og sammenlignes med referencedata. En korrekt fortolkning af resultaterne kræver omfattende kendskab til metallurgi og NDT.