Statisk hårdhedsprøvning
Den statiske hårdhedsprøvning måler styrken af et materiale ved kontinuerlig påføring af belastning uden stød eller slag. Den udføres med metoder som Brinell, Vickers og Rockwell.
Fysisk-kemisk virkningsmekanisme
Den statiske hårdhedsprøvning refererer til metoder, hvor der påføres en kontinuerlig belastning på materialet, der skal prøves. Det kan ske ved et stød eller slag (dynamiske prøvemetoder) eller ved en kontinuerlig påføring af kraft (statiske prøvemetoder). De mest kendte statiske hårdhedsprøvningsmetoder er Brinell, Vickers og Rockwell.
Metallurgisk relevans & risici ved svejsning
Et materiales hårdhed er en vigtig faktor for dets mekaniske egenskaber som sejhed og formbarhed. En for høj hårdhed kan føre til brud eller revner, mens en for lav hårdhed gør materialet formbart. Ved svejsningen er det afgørende at sikre den rigtige hårdhed for at opnå en stabil og sikker forbindelse.
Værkstedspraksis & handlingsanvisninger
For at prøve et materiales statiske hårdhed bruges et specielt prøveapparat. Ved Brinell-prøvningen presses en tung kugle af stål ned i materialet, og størrelsen af det opståede aftryk måles. Ved Vickers-prøvningen bruges et pyramideformet indtrængningslegeme, og ved Rockwell-prøvningen påføres en speciel belastning på materialet, og dybden af prægningsmærket måles. Resultaterne angives i hårdhedstal (f.eks. HB for Brinell, HV for Vickers, HR for Rockwell).