Termografisk hvirvelstrømsprøvning
Den termografiske hvirvelstrømsprøvning inducerer højfrekvente hvirvelstrømme i emnet og analyserer den resulterende varmefordeling med et infrarødt kamera. Lokale temperaturstigninger indikerer stødsteder.
Fysisk-kemisk virkningsmekanisme
Højfrekvente hvirvelstrømme skaber elektrisk modstand gennem deres vekselvirkning med metallets elektroner. Dette fører til Joule'sk varmeudvikling, som er lokaliseret og koncentreret ved stødsteder.
Metallurgisk relevans og risici ved svejsning
Termografisk hvirvelstrømsprøvning kan påvise stødsteder og materialedefekter i materialestrukturen. Forkerte indstillinger eller manglende kalibrering kan dog føre til forkerte resultater, hvilket kan give unøjagtige konklusioner og mulige misforståelser ved kvalitetskontrol.
Værkstedspraksis og handlingsanvisninger
1. Sørg for, at emnet er tørt, og at der ikke er overfladeforhold, som kan påvirke infrarødtkameraet.
2. Brug en højfrekvent hvirvelstrømskilde med et frekvensområde på mindst 10 kHz.
3. Analyser infrarøde billeder for lokale temperaturstigninger, der ligger over den normale baggrund.
4. Sammenlign resultaterne med referencebilleder eller standardspecifikationer.