Ultralydssvejsning
Ultralydssvejsning er en højfrekvent friktionssvejsemetode, hvor mekaniske svingninger bryder oxid- og adsorptionslag og skaber en tæt forbindelse. Den er særligt velegnet til tynde materialer.
Fysisk-kemisk virkningsmekanisme
Ultralydssvejsning bruger højfrekvente svingninger (normalt mellem 20 kHz og 5 MHz), som tilfører mekanisk energi til materialestrukturen. Denne energi ødelægger oxid- og adsorptionslag på overfladerne af de materialer, der skal forbindes, hvilket muliggør en direkte tæt forbindelse.
Metallurgisk relevans & risici ved svejsning
Denne metode er særligt velegnet til tynde plader, da den giver høj bindingskvalitet og lav varmepåvirkning. Dog kan et for højt ultralydsniveau føre til lokale overophedninger, hvilket kan føre til revner eller deformation i materialet. En unøjagtig svejseretning kan også føre til ujævn binding og svage punkter.
Værkstedspraksis & handlingsanvisninger
For at udføre ultralydssvejsning med succes er det vigtigt:
• At rengøre og polere materialerne grundigt før svejsning.
• At indstille ultralydsapparatet korrekt og tilpasse frekvens og amplitude til materialerne.
• At kontrollere svejseretning og hastighed nøje for at sikre ensartet binding.
• Ved tynde materialer at anvende lavt tryk og kort varmepåvirkning.