Omdannelsesplasticitet
Omdannelsesplasticitet er metallers evne til at strække sig plastisk, mens de ændrer deres krystalstruktur. Dette sker ved lave belastninger og fører til midlertidige deformationer.
Fysisk-kemisk virkningsmekanisme
Under omdannelsen fra én metalgitterstruktur til en anden (f.eks. fra austenit til martensit) ændrer atomarrangementet sig. Disse volumenændringer fører til lokale spændinger, som plastisk strækker og midlertidigt deformarer materialet.
Metallurgisk relevans & risici ved svejsning
Ved manglende omdannelsesplastisitet kan der opstå revnetilbøjelige strukturer, især ved hurtig afkøling. Dette øger følsomheden over for varmrevner og reducerer svejsens mekaniske egenskaber.
Værkstedspraksis & handlingsvejledning
For at sikre omdannelsesplastisitet er en kontrolleret afkøling nødvendig. Dette kan opnås ved at vælge den passende beskyttelsesgas og overholde den korrekte svejsetemperatur. Ved svære stål (f.eks. HSS) bør afkølingshastigheden ikke være for hurtig for at sikre tilstrækkelig omdannelsesplastisitet.