Dislokationsudheling

Fysisk-kemisk virkningsmekanisme

Dislokationer er linjeformede gitterfejl. De opstår ved plastisk deformation. Ved høj temperatur får atomerne nok energi til at omgruppere sig. Dislokationer kan glide og klatre. Møder to dislokationer med modsat fortegn hinanden, ophæver de hinanden – de forsvinder. Det er som plus og minus: De neutraliserer hinanden. Den lagrede forvrængningsenergi i gitteret frigøres. Gitteret bliver mere regelmæssigt.

Metallurgisk relevans & risici ved svejsning

Ved svejsning opstår en varmepåvirket zone. Der opvarmes grundmaterialet kortvarigt. I kolddeformationshærdede stål (f.eks. koldvalsede plader) fører opvarmningen til dislokationsudheling. Netop i overgangszonen mellem søm og uændret grundmateriale opstår en blød zone. Denne bløde zone har lavere styrke end resten. Ved belastning kan der ske deformation eller brud der. Det er et typisk problem ved svejsning af kolddeformationshærdede materialer. Også ved flerlags-svejsning kan varmen fra næste lag udløse recovery i det foregående lag. Hårdheden falder.

Værkstedspraksis & handlingsanvisninger

• Før svejsning: Kontrollér om grundmaterialet er kolddeformationshærdet? (For eksempel ved koldvalsning eller trækning.)

• Hvis ja: Planlæg den bløde zone. Styrkeberegning med reducerede værdier i WEZ.

• Begræns svejsevarmen: Vælg lille varmetilførsel (f.eks. korte lysbuestider, lav strejkeenergi, undgå forvarmning hvis ikke nødvendigt). Mindre varme = mindre udheling.

• Hvis muligt: Udfør varmebehandling efter svejsning for at homogenisere hele strukturen – men husk at hele styrken falder, ikke kun lokalt.

• Alternativ: Brug materiale med højere rekrystallisationstemperatur eller erstat kolddeformationshærdet tilstand med udskillelseshærdning.