Varmeakkumuleringsfaktor
Varmeakkumuleringsfaktoren korrigerer afkølingsforhold i små emner, hvor efterfølgende svejsestrænge summerer sig til temperaturophobning. Den tilpasser de teoretiske beregninger til faktiske værkstedsforhold.
Fysisk-kemisk virkningsmekanisme
Svejsning af små emner fører til en konstant ophobning af temperatur energi i de lokale omgivelsesforhold. Dette kan føre til uønsket temperaturophobning, som påvirker strukturen og kan forårsage revner.
Metallurgisk relevans & risici ved svejsning
En for høj varmeakkumuleringsfaktor kan føre til, at materialet ikke afkøler tilstrækkeligt. Dette kan give glashård martensitdannelse og øget revnefare i svejsefugen. En for lav faktor kan derimod føre til utilstrækkelig afkøling og grovkornet struktur, hvilket forringer materialets sejhed.
Værkstedspraksis & handlingsanvisninger
For små emner med efterfølgende svejsestrænge er det vigtigt at tage højde for varmeakkumuleringsfaktoren. Dette kan opnås ved brug af specielle svejseparametre og omhyggelig afkøling. En typisk værdi for denne faktor er 1,2 til 1,5. Ved behov bør svejsetiderne reduceres, eller afstanden mellem strengene øges.